Betingelser
Ved handel og bestilling af produkter accepterer kunden, herunder kursister, i forskellige sammenhænge nedenstående betingelser.
Bestilling af webhotel
Bestilling af webhotel foretages enten via SkaaningMedias hjemmeside eller telefonisk.
Webhoteller bestilles for 12 måneder og forudbetales.
Leveringstid
Leveringstid på nye webhoteller er typisk 1-2 dage.
Redelegering kan tage længere tid. Det afhænger af domænet, om det fx er et .com eller et .dk domæne.
Support
Support ydes i forhold til det produkt, som man har købt.
Har man bestilt et webhotel, er det webhotellet der ydes support til, og ikke opbygning af hjemmesiden i det en eller andet system.
Vi opfordrer til at benytte vores FAQ og support forum, som findes under login-området.
Trafikgrænser
Overskrides trafikgrænsen som er inkluderet for respektive webhoteller opgraderes den pågældende service automatisk til niveauet over, hvor trafikforbruget kan indeholdes og kunden faktureres herfor i den pågældende måned hvor overskridelsen har fundet sted samt fremover indtil kunden anmoder om at blive nedgraderet. SkaaningMedia forpligter sig til at informere kunden herom.
Opsigelse ved kunden
Opsigelse af webhotel skal være SkaaningMedia i hænde senest 30 dage før aftaleperiodens udløb.
Hvis SkaaningMedia ikke har modtaget en opsigelse, forlænges aftalen automatisk med et år mere.
Evt. ubenyttede dele af leje perioden godtgøres ej ved opsigelse.
Opsigelse ved SkaaningMedia
Evt. ubenyttede dele af leje perioden godtgøres ej ved opsigelse.
Benyttes webhotellet til følgende, afbrydes servicen uden varsel:
- Ulovligt materiale på hjemmesiden
- Download services
- Video services (vi anbefaler at benytte YouTube eller streaming webhoteller, som SkaaningMedia ikke udbyder)
- Erotisk materiale
Ansvar
SkaaningMedia påtager sig intet ansvar for driftstab eller andre omkostning i forbindelse med nedetid af såvel hardware som netværk for webhotellerne.
SkaaningMedia påtager sig ikke ansvar for vores kunders indhold og / eller materiale. I tilfælde af indhold og / eller materiale som bryder med gældende lovgivning forbeholder vi os retten til at afbryde servicen uden varsel.
Fortrydelsesret
Almindeligvis har brugere og kunder fortrydelsesret ved bestilling af varer over internettet.
Da SkaaningMedia straks efter bestilling af domæne og webhotel påbegynder fremstilling og tilpasning af det bestilte domæne og webhotel, frafalder den normale 14 dages returret.
Kunden accepterer ved bestilling af domæne og webhotel at en eventuel fortrydelsesret ophører i det øjeblik SkaaningMedia påbegynder fremstilling og oprettelse af domæne og webhotel.
Forbehold
Vi tager forbehold for prisændringer, udgåede produkter, udgåede services, leveringsforsinkelser, trykfejl og forhold uden for vores kontrol.
Man kan dog være sikker på, at der kommer ingen uvarslede prisstigninger.

